Tre kommuner vil hæve it-ambitionerne - sammen
FAVRSKOV / NORDDJURS / SYDDJURS: En ny undersøgelse skal nu afklare om Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner kan opnå fælles fordele ved at indgå et mere formelt samarbejde på it- og digitaliseringsområdet. Undersøgelsen skal bl.a. identificere de områder, hvor der er størst økonomisk potentiale.
I dag samarbejder Favrskov, Norddjurs og Syddjurs allerede på en række mindre områder inden for it og digitalisering, primært indenfor basale digitale støttefunktioner. Men der er mere komplekse opgaver, som kræver særlige kompetencer, eller som er meget dyre at løfte for den enkelte kommune. Det kan fx være implementering af de nye it-systemer, der følger af det monopolbrud, som KOMBIT varetager på kommunernes vegne.
Derudover kan det være udbud/anskaffelser af it-systemer som fx elektroniske omsorgssystemer, it-arkitektur, kontraktstyring og mange andre opgaver. Derfor skal en ny undersøgelse afklare de områder, hvor samarbejdet kan formaliseres yderligere.
Kommunaldirektørerne Jan Kallestrup, Jesper Kaas Schmidt og Jesper Hosbond Jensen udtaler:
- Vi har allerede god kontakt til hinandens it- og digitaliseringsafdelinger, men vi har brug for at hæve ambitionerne og lave et mere formaliseret samarbejde på en række områder, hvis vi skal spare ressourcer. Vi ser frem til undersøgelsens resultat, og et muligt endnu tættere tværkommunalt samarbejde.
Undersøgelsen vil bl.a. identificere de områder, hvor der er størst økonomisk gevinst ved et tættere samarbejde. Det kan være:
• at anvende samme system til samme opgave
• at spare ressourcer ved kravspecifikation, indkøb og systemvalg
• at spare ressourcer ved fælles implementering
• at få bedre priser ved udbud
• at håndtere projekter fælles (fx Monopolbrud)
• at spare ressourcer til leverandør-, kontraktstyring og controlling
• at opnå kritisk masse ved kritiske/specielle kompetencer (fx it-arkitektur, datasikkerhed)
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.